Humor som ventil for frustrationer

Den måske allervigtigste funktion humor har, er som ventil for frustrationer. I fagsprog kalder vi det en ”couping mekanisme”. På psykologi-sprog kalder man også humor for ”en voksen forsvarsmekanisme”. Det vil sige, at man ikke skærmer sig eller gemmer sig i humoren. Men bruger den til at komme videre på. Det er særligt vigtigt i katastrofesituationer.

Jeg så en dokumentarfilm om de brandmænd, som skulle redde folk ud af World Trade Center i New York, den 11. september 2001. Der var særligt én brandmand som blev nævnt for hans evne til at holde stemningen let og munter under det hårde arbejde. F.eks. tog han sin iltflaske på og sagde til dem, han skulle redde ud: ”Ser jeg tyk ud i den her?”

Selvfølgelig alt sammen for at mindske panikken hos dem han skulle redde ud.

I øjeblikket står vi alle sammen overfor den kæmpe krise, som er skabt af en virus, som har ramt alle i hele verden. Den udfordring er ikke morsom, men vi har brug for at lette trykket. Derfor vil vi også se mange der joker med de udfordringer, vi står overfor. Det betyder ikke, at dem som joker ikke tager situationen alvorligt. Nærmest tværtimod. De prøver at ”håndtere” den med humor – ”Coupe”. Det er også en mekanisme, vi ofte ser hos meget syge mennesker, som har brug for at joke med deres egen situation for at lette den alvor, som tynger dem.

Så joke gerne løs i den her svære tid. Hvis du ikke kan joke med det, så find de sjove film, stand-up dvd’er og sjove bøger frem. Humor som ”virkelighedsflugt” virker også. I hvert fald giver det os en lille pause midt i alt det frygtelige.

received_969259446809560_resized_20200319_113855996.jpegJEG VAR EN TUR PÅ SEEDSTER…

I Spanien inden helvede brød løs her i Danmark med virussituationen.
Seedster er en fantastisk konference for iværksættere i hele Danmark.

DSCF2965_resized_20200319_112945181.jpg IMG_20200310_095324_resized_20200319_112946105.jpg

Den bliver arrangeret af Jesper Buch, Casper Blom og Malene von Kiær. Det er andet år jeg er med for at holde foredrag. Denne gang skulle jeg åbne konferencen på den første dag og Helle Thorning-Schmidt skulle holde dagens sidste foredrag. Hvis du ikke har deltaget på konferencen så kan jeg kun anbefale dig at købe billet til næste år. Det er en helt særlig og udelukkende positiv oplevelse, hvor 400 mennesker deler ideer og skaber venskaber.

VIRUS….MED ET GLIMT I ØJET…

DER ER ENDELIG ET FALD I TRAFIKUHELD PÅ MOTORVEJEN

På grund af covid19 virussen har bilisterne endelig lært at holde afstand.

I GÅR NØS JEG I BANKEN

Det er første gang, jeg har fået så meget opmærksomhed fra bankens side.

HUSK At holde dig munter!

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Online kursus i at blive en underholdende formidler

"SJOVT DU SIGER DET"

Her giver jeg værktøjer til: Hvordan du fortæller en historie, så den virker. Hvordan du får en anekdote til at virke, så publikum griner af den.

Hvordan du skriver en joke og hvordan du forbereder dig til at levere det til tilhørerne.

NB: Kurset er ikke live, så du kan se det igen flere gange.

Scroll to Top