Humor-tips i en Coronatid

Alternative løsninger til en svær hverdag

Når man arbejder med humor, som jeg har gjort i mange år, så lærer man også at tænke på en helt speciel måde.

Man lærer at stille spørgsmål ind til ting og spørge: ”Hvorfor er det lige sådan her det er?.”Kunne man gøre det på en anden måde?”. ”Hvad nu hvis man gjorde det sådan her i stedet for?”. Tit er det noget som bliver brugt som et indslag i en sjov tale eller som en sketch.
Men metoden kan også bruges i den svære ”begrænsningens tid”.

Alt det som jo normalt gør os glade og adspreder os lukkede ned i marts. Restauranter, biografer og cafeer. Vi måtte ikke engang rejse på ferie.
Det gjaldt jo også for mig og min familie. Min hustru og vores to børn.
Min første reaktion var…. Vi bliver simpelthen nødt til selv at skabe noget vi kan glæde os til. Helst hver dag.

IMG_20200320_170630.jpg Så jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvad er det, vi normalt glæder os til hjemme hos os? Det er ferier til udlandet og højtider som jul og fødselsdage. Men det kan vi jo ikke nu.
Mit næste spørgsmål var: Men hvad nu hvis vi godt kan alligevel?

PÅ FERIE HERHJEMME…

Mit alternative svar blev, at vi besluttede os til simpelthen at genskabe rejser og højtider … bare herhjemme.

WendyJul.jpg WendyFarNytår.jpg RuneWendyItalien.jpg Vi startede med at rejse til et forskelligt land hver dag i den første uge.
Vi var i USA, Italien, Østrig, Frankrig og England. Vi spiste mad fra det pågældende land. Vi så en film, som foregik i landet og så vidt muligt dækkede vi bordet, så det lignede at vi var på en restaurant i landet – og tog tøj, på som passede til. F.eks. fik vi wienerschnitzler og så ”Heidi” og vi fik engelsk te-bord og så ”Paddington”. Næste uge fejrede vi fødselsdag for os alle sammen, vi fejrede Halloween, Nytårsaften og Juleaften. Vi lavede ”slik og ballade” ude i vores baghave til Halloween, og vi dansede om et lille juletræ i plastik til juleaften. RuneØstrig.jpg Det har simpelthen været en fest. Fordi det var lidt alternativt og excentrisk, så grinede vi simpelthen hele tiden.

Jeg lagde fotos på mine facebooksider og jeg fik en mail fra en dame, som skrev at hun og hendes mand egentlig skulle have været på ferie i Wien for at fejre hans fødselsdag. Det var blevet aflyst. Men da hun så min idé inviterede hun ham til Wien derhjemme. De tog på en visuel museumstur på nettet, spiste Sacher Torte og så Wiener Philharmonikerne. Alt sammen noget man jo godt kan genskabe med lidt velvilje og fantasi.

Se på hvad der normalt ville gøre dig glad, som du ikke kan nu – og se om du måske godt kan finde på en alternativ løsning, så du godt kan lidt alligevel.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Online kursus i at blive en underholdende formidler

"SJOVT DU SIGER DET"

Her giver jeg værktøjer til: Hvordan du fortæller en historie, så den virker. Hvordan du får en anekdote til at virke, så publikum griner af den.

Hvordan du skriver en joke og hvordan du forbereder dig til at levere det til tilhørerne.

NB: Kurset er ikke live, så du kan se det igen flere gange.

Scroll to Top