Comic Relief

En af de dage, hvor det regnede kraftigt i sommerferien, satte jeg mig trygt og godt indenfor, for at se en film. Valget faldt på ”Da Vinci Mysteriet”. Jeg havde nemlig læst bogen. Bogen var en ”Page-turner”. Simpelthen ikke til at lægge fra sig. En sindssygt spændende thriller. Derfor var jeg ret skuffet over filmen. Den havde ellers Tom Hanks på rollelisten – men nej. Den var underligt blodfattig og selvhøjtidelig. Selv om handlingen jo var den samme. Pludseligt slog det mig, hvad der var galt. Der manglede simpelthen humor. Det man i fagsproget kalder ”Comic Relief”. Noget som er alt afgørende, når vi taler om action-fyldte film.

Jeg er en stor fan af Bruce Willis klassikerne ”Die Hard”. En action-fyldt rutsjebane-tur. Men tænk på hvis vi ikke havde fået replikker, som: ”Yippee Ki Yay, motherfucker” eller ”Welcome to the party, pal!” sagt med overskud og glimt i øjet.
Eller kan du forestille dig ”Indiana Jones” uden humor? F.eks. scenen hvor Indy stikker hovedet op af et kloakdæksel i Venedig med bemærkningen til de overraskede omkringstående: ”Ahh Venice!”, som om han bare stod af toget.

Comic Relief er med til at tage selvhøjtideligheden ud af actionfilm. Det er specielt med til at vise, at helten ikke tager sig selv så højtideligt som skurken, som sjældent har selvironi. Humor er med til at føje en ekstra dimension til figurerne. Det er med til at gøre dem til hele mennesker.

I en bog er det ikke så vigtigt med ”comic relief”. Her skaber du dine egne billeder og du får også mulighed for at få indsigt i, hvad figurerne tænker, og tager dig hele vejen rund i figurens personlighed. Noget som ikke er muligt på film. Så selv om en bog ikke er sjov – så er det næsten altid vigtigt at tilføje humor, hvis man filmatiserer den.

Du kan læse meget mere om mine foredrag her



HERLIG OPLEVELSE PÅ MBK

Den 19. august lagde jeg vejen forbi kursuscenter MBK i København. Hvert år holder de åbent hus med masser af gratis foredrag til deres kunder. Det er 3. eller 4. gang jeg deltager og det er altid en fornøjelse at se kollegaer og ikke mindst publikum. Der var omkring 100 mennesker, som valgte at lytte til mig – og det var simpelthen en fornøjelse.
A propos film. Min gode foredrags-kollega Lars Brygmann kunne afsløre at han er med i en kommende film om fædre, mødre og om at have børn i skole. Den lyder fantastisk sjov – så glæd jer til den. Den får premiere i november.

Hvis du booker foredrag til din arbejdsplads og gerne vil se lidt nærmere på en foredragsholder så husk, at min manager også holder åbne arrangementer og dem kan du checke her onedecision.dk


HUMOR PÅ FILM

Nogle af de mest mindeværdige replikker fra danske film er de sjove. De er ofte hængt op på et samspil med situationen… men mon ikke nogle af de her kalder minder frem…

Hvis jeres forhold var en bil, hvilken bil ville det så være?

– Den eneste ene

Der kommer et tidspunkt i en hver kvindes liv, hvor hun må blomstre og folde sig ud og være kvinde – og det tidspunkt oplevede jeg jo allerede sidste år – og hvis jeg ikke snart oplever det igen – så bliver jeg frustreret. Og jeg kan godt love dig, at det vil komme over dit hoved som en tyv om natten.

– Yvonne, Olsen Banden

Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op dets egen tarm!
– De grønne slagtere

Det er en syg høne, der har lagt det æg der!

– Blinkende lygter

Hvis I to var ludobrikker, var I så slået hjem nu?

– Den eneste ene


HUSK At holde dig munter


Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Online kursus i at blive en underholdende formidler

"SJOVT DU SIGER DET"

Her giver jeg værktøjer til: Hvordan du fortæller en historie, så den virker. Hvordan du får en anekdote til at virke, så publikum griner af den.

Hvordan du skriver en joke og hvordan du forbereder dig til at levere det til tilhørerne.

NB: Kurset er ikke live, så du kan se det igen flere gange.

Scroll til toppen