Humor og det usagte

Kan humor nedbryde tabuer? Ja! Er det korte svar. Med humor kan vi, som det hedder, ”fjerne elefanten i rummet”. Vi kan italesætte det, som alle sidder og tænker på uden, at det bliver pinligt eller for ”tungt”.

I 1999 tog Danmarks vel nok mest unikke og berømte entertainer nogensinde Victor Borge på turné rundt i Danmark. Han var 90 år og i alle aviserne stod der, at det måske nok var hans sidste turné. Man skulle se ham nu, hvis man ville opleve ham live. Det var den nyhed, der fyldte det hele. Det som alle tænkte på, da Borge gik ind på scenen i Musikhuset i Aarhus. 


Så det første han gjorde var at gå ind og tage mikrofonen og kigge på flygelet som stod stort og sort og med åbent låg på scenen. Med sin vanlige sans for timing sagde han tørt til publikum: ”Nå – de har stillet kisten frem!”. Latteren rullede i salen, og så var den ”elefant” fjernet fra rummet.

Gennem mit arbejde med humor har jeg også utallige gange talt med mennesker som havde et handicap eller andre udfordringer, som har fortalt mig, at de næsten altid brugte humor til at bryde tavsheden omkring deres handicap eller udseende og på den måde fik fjernet den barriere, de kunne opleve mellem dem og andre mennesker.


PODCASTEN: ”ET BJERG AF TAVSHED”

I november i år deltog jeg i psykologen Sarah Kamphøveners podcast ”Et Bjerg Af Tavshed”. Den omhandler fortielse. Alt det vi ikke siger højt, skammer os over eller er tabubelagt.

Jeg var inviteret til at tale om humors evne til at italesætte det usagte og humors evne til at bygge bro mellem mennesker. Men også hvornår humor er en dårlig idè.
Du kan høre podcasten her: https://open.spotify.com/episode/6692KEUXwDtD4YIORrTR3n


TABU-HUMOR

Humoristen Gary Larson har ofte brugt sort humor og tabuer i hans elskede tegninger. Selvmord er bare èt af de tabuer, han har spillet bold op af.


God jul. Godt nytår og…
HUSK At holde dig munter


Månedligt grin i indbakken 😊

Én mail. Én gang om måneden. Fyldt med gode råd, finurlige betragtninger og en munter kommentar eller tre.

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll to Top