Humor som rekrutteringsstrategi

Humor har vist sig at være en af de mest effektive måder at få gennemslagskraft på, når man kommunikerer.
Det foregår på alle niveauer i vores liv. Når vi modtager fødselsdagskort eller invitationer til bryllupper, jubilæer eller runde fødselsdage.
Et sjovt foto, en ironisk tekst og så videre.
Men det er også noget, som bliver brugt strategisk af firmaer og arbejdspladser.

For nylig læste jeg i et opslag på Facebook, at DSB har haft stor succes med at bruge humor, når de rekrutterer nyt personale. Det ser ud til at virke. DSB fortæller selv, hvad deres strategi går ud på:

(Det er) ”en strategi, der med en god portion humor og kreativitet, sigter efter at bryde med fordomme om DSB som arbejdsplads og tiltrække et endnu bredere udsnit af ansøgere.
Vi modtog 837 ansøgninger til jobbet som S-banefører, mod normalt cirka 100 ansøgere.” …”Heriblandt har vi en markant stigning i antallet af kvindelige ansøgere.”

Det kommer nu ikke bag på mig. Når vi oplever noget sjovt, så opstår der en lykkefølelse i vores system. Ganske kort fortalt kan man sige, at vi hele livet jagter efter lykkefølelse og vi vil gerne være i selskab med mennesker, som kan give os den. Hvis vi fornemmer at det er tilfældet på en kommende arbejdsplads, at der er mennesker med en god humor, så vil vi helt naturligt søge derhen. 
Samtidig kan vi netop bryde fordomme ned med humor.
Læs mere om mine foredrag


KOM TIL ÅBENT ARRANGEMENT

Hvis du er den, der planlægger møder og events på din arbejdsplads, så er det her noget for dig. 
Mit managementteam One Decision inviterer til et åbent arrangement på resort og konferencecenter Himmerland. Det er ganske gratis, og du kan møde Lars Brygmann, Joan Monberg, Troels Banggaard og mig. 
Hvis du har lyst, så kan du se hele programmet og melde dig til her

Inspirationsdag i HimmerLand – One Decision


HUMOR FRA TOGET

Ikke alle ture med toget går helt, som man håber på. Det kan den amerikanske komiker med arabiske rødder Omid Singh fortælle meget mere om: 

“Jeg løber efter undergrundstoget for at nå det. Jeg får en ide. Jeg vil smide min gymnastiktaske ind mellem dørene, så de ikke lukker. Herefter kan jeg stille og roligt selv gå ombord på toget. MEN… jeg glemmer at holde ordentlig fast i tasken, så den ryger alene ind i toget og dørene lukker uden at jeg er kommet ombord – og toget begynder bare at køre. Her er pointen: Det går op for mig, at alle de andre i toget har set en arabisk mand smide en sort taske ombord på et tog. Hvorefter dørene lukker. Herefter ser de en arabisk mand stå og skrige: ”Noooo! – mens jeg hamrer på togdørene. Hvilket ser meget ud som en araber, som banker på døren og råber: Allah kill them!”


HUSK At holde dig munter


Månedligt grin i indbakken 😊

Én mail. Én gang om måneden. Fyldt med gode råd, finurlige betragtninger og en munter kommentar eller tre.

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll to Top