I alle de år jeg har holdt foredrag, er der et råd/værktøj, som jeg har haft med mig hele vejen. Husk at give et kompliment. Husk at rose hinanden.
Det er noget, jeg ikke altid selv har været god til. Jeg lærte det ved simpelthen at få det at vide: ”Hvorfor kritiserer du altid, hvorfor siger du aldrig, når vi gør noget godt”. Jeg tænkte over det, og det var desværre rigtigt. Jeg glemte det simpelthen i min iver efter at korrigere for at få det bedste resultat. Jeg tænkte pæne ting, men det kom bare ikke ud af munden på mig. Det duede ikke. Samtidig fandt jeg ud af, at mange mennesker bliver lidt forlegne, når de skal sige noget pænt til andre. Det gjorde jeg også. Så jeg begyndte at øve mig på at sige noget pænt. Inden jeg gik ind i en butik, tænkte jeg: ”Nu skal jeg huske at sige noget pænt om deres bagerbrød eller om deres udstilling”. Det blev modtaget utrolig godt, og jeg blev selv glad af det. Nu tænker jeg aldrig over det. Det kommer helt af sig selv.
For mange år siden holdte jeg en række foredrag for et stort firma. Det foregik over flere dage, så alle medarbejdere og alle afdelinger kunne få mulighed for at opleve det. Det gik super godt, men der var èn af gangene, hvor en af lederne kom op til mig. Hun var noget afmålt og sagde til mig, sådan lidt ironisk: ”Nå, så du synes, at man sådan lige skal give dagens kompliment?” Jeg kunne godt mærke, at det var hun ikke parat til. Men hertil kunne jeg så svare: ”Ja da! Hvorfor ikke? Der er jo ikke nogen der dør af at blive rost for meget. Heller lidt for meget – end lidt for lidt.”
Jeg tror, at hun synes, det var for påtaget. Men lad mig sige det sådan hellere rose lidt påtaget end slet ikke at rose.
GODT TILBUD TIL VELLIVUGEN
Danmarks Mentale Sundhedsdag i uge 41 sætter fokus på stress, trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladser i hele landet. Man har tidligere kunnet få et tilskud på kr. 10.000 til et foredrag fra Vellivforeningen, men i år er den del af tilskuddet desværre lukket ned. Det synes min manager og jeg er synd, så vi lancerer alligevel et særligt tilbud målrettet Danmarks Mentale Sundhedsdag/uge.
I hele uge 41 (4.oktober – 10.oktober) kan du købe et foredrag med mig på 45 minutter med fuldt fokus på arbejdsglæde, trivsel og relationer til kr. 10.000,-(plus transport og moms) Du kan desværre ikke få tilskud til foredraget fra Vellivforeningen. Men vi synes ikke, du skal snydes for et godt tilbud på foredrag i Vellivugen.
Kontakt One Decision HER og de hjælper dig hele vejen i mål. Du kan booke allerede nu.
KNAP SÅ GODE KOMPLIMENTER
Til kæreste:
Du er så fantastisk, at du ville kunne få mig til at bruge vasketøjskurven i stedet for gulvet
Til ægtefælle:
Jeg er ligeglad med, hvad reglerne siger… Du betyder så meget, at ved flystyrt vil jeg give dig iltmasken på først.
Til ven:
Du har fantastisk god smag, når det kommer til venner.