Gør dig umage

Når man har arbejdet med humor i mange år, så støder man tit på mennesker, som tror, at spontanitet og afslappethed går hånd i hånd med humor. Men faktisk er det tit omvendt.

De sjoveste komikere i Verden er mennesker, som har gjort sig utrolig umage for at være sjove. De får det bare til at se spontant og afslappet ud.

På samme måde har vi det ofte med vores hverdag. Vi har en idé om, at en sjov dag er en afslappet dag, hvor man ikke gør noget ud af noget. Men tit er det de små detaljer, som gør, at joken eller dagen bliver sjovere. Det er, at vi har gjort os umage. Når man skiver en joke, så er det meget vigtigt hvilke ord, man vælger at bruge.

I mit foredrag fortæller jeg om de medarbejdere, som tror, at de kan tvinge andre til at være i godt humør. Jeg fortæller følgende: Jeg arbejdede det her sted, hvor der var en dame, som ikke kunne acceptere, at man kunne have en dårlig dag. Hang jeg lidt med hovedet, kom hun over til mig og sagde: “Du ved godt, du selv er ansvarlig for din egen arbejdsglæde?!” Jeg svarede: ”Nej, lige nu kan jeg mærke – at du faktisk er lidt medansvarlig.”

Hvis den lille joke skal fungere, så er det meget vigtigt, at ordene falder på den måde de gør. Ordet ”ansvarlig” skal bruges for, at det virker. Comedy og joketelling kræver ofte præcision, for at tilhørerne griner.

Men på samme måde er detaljer i dagligdagen vigtige. Gør dig umage med din tid, dit tøj, borddækningen, madlavningen. Det tager længere tid – men i sidste ende er det med til at gøre dagligdagen mindre rutinepræget. Nogle gange kræver det arbejde at gøre noget sjovere.


PÅ TUR RUNDT I DANMARK

Det er dejligt at måtte være sammen igen. Jeg har holdt foredrag fra Vrå i Nordjylland til Vejen i Sønderjylland. Fra et sommerhus i Holstebro til Hotel Legolands store scene. Det har været en fornøjelse at møde så mange sjove og lattermilde tilhørere. I de kommende måneder skal jeg ud på arbejdspladser i Næstved, Køge, Rødovre og på Bornholm for bare at nævne nogle af dem.

Du kan læse meget mere om mine foredrag her


SJOV KUNDE

Jeg besøgte Viborg Idrætshøjskole, hvor en kunde afholdte et arrangement. Jeg går sammen med kunden ned til foredragssalen. På vejen møder vi skelettet på fotoet. Jeg siger til kunden: ”Det er måske én af de tidligere elever?” og uden at blinke svarer kunden: ”Ja nogen af dem bliver åbenbart hængende”. Dejligt med sjove kunder.



HUSK At holde dig munter


Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Online kursus i at blive en underholdende formidler

"SJOVT DU SIGER DET"

Her giver jeg værktøjer til: Hvordan du fortæller en historie, så den virker. Hvordan du får en anekdote til at virke, så publikum griner af den.

Hvordan du skriver en joke og hvordan du forbereder dig til at levere det til tilhørerne.

NB: Kurset er ikke live, så du kan se det igen flere gange.

Scroll to Top