Humor i Misforståelser

HUMOR I MISFORSTÅELSER

Efterhånden er det mit indtryk, at der er mange, som kommer galt af sted med at sige noget ”forkert” i medierne. Der er mange, som taler forbi hinanden. Det er blevet sværere at kommunikere. Men nemmere at tale forbi hinanden. Men er det sjovt?

Faktisk vil jeg hævde, at rigtig meget humor kommer ud af misforståelser. Det er faktisk den tradition den gode gamle farce på teatret er grundlagt på. Forviklingskomedie kalder vi det også. Person nr. 1 tror, at han møder person nr. 2’s kone, men i virkeligheden er det Person 1’s sekretær… og sådan fortsætter det til stor morskab for publikum.

F.eks. er vi begyndt at fordanske flere og flere amerikanske ord. Jeg ringede engang til en virksomhed og skulle tale med en person. Jeg sagde: “Jeg vi gerne tale med Bent“. Så svarede damen: ”Han er lige optaget – vil du på hold?”. Først blev jeg lidt forvirret. Jeg var lige ved at svare: ”På hold?… Ja – hvis det er med Jonas Vingegaard, så er det OK”. Men gik så ud fra at det var en erstatning for det gamle: ”Vil du vente?”

Tit tænker jeg, at hvis vi bare kunne opfatte misforståelserne lidt mere som en gave og en mulighed for et godt grin, så ville vi måske blive bedre til at kommunikere – og også lidt mindre irriterede på hinanden.

Du kan læse meget mere om mine foredrag her


FORTÆLLINGENS DAG

Den 24. januar er det ”Fortællingens Dag” over hele Danmark. En tradition, hvor vi fejrer den mundtlige fortælling, og hvor vigtigt det er, at der fortælles og lyttes til gode historier. Datoen den 24. januar er valgt, fordi det er den verdensberømte folkemindesamler Evald Tang Kristensens fødselsdag.

Jeg er med til at markere traditionen søndag den 29. januar (altså ikke på selve fødselsdagen). Det sker i Teaterskolen Kastalia hyggelige sal i Randers.

 

”FORTÆLLINGENS DAG”
Søndag den 29. januar kl. 14.00KUN BILLETTER I FORSALG. Køb din billet hos Yourticket.dk
Til og med lørdag den 28. januar 2022.
HVOR Teaterskolen Kastali’a, Underværket, Stemannsgade 9C, 1. sal, 8900 Randers C.
ENTRÈ kr. 75,- pr. person inkl. kaffe/te og småkager
LÆS MERE PÅ www.randersfortaellerne.dk

HUMOR I KOMMUNIKATION

Det er ikke helt uvæsentligt, hvor man lægger trykket i en sætning…

Søn: ”Jeg er færdig med at lave lektier!”
Far: ”Har du lavet dine lektier?”
Søn: ”Det var ikke det, jeg sagde… Jeg sagde jeg er færdig med at lave lektier!”

——

Mor: (Råber ud af vinduet) “Herluf, vi spiser!!!!!!!”
Herluf: (Svarer ude på legepladsen) “Jeg er også meget sulten, mor!”
Mor: (lukker vinduet i) “Jeg sagde vi spiser!”


At holde dig munter


Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Online kursus i at blive en underholdende formidler

"SJOVT DU SIGER DET"

Her giver jeg værktøjer til: Hvordan du fortæller en historie, så den virker. Hvordan du får en anekdote til at virke, så publikum griner af den.

Hvordan du skriver en joke og hvordan du forbereder dig til at levere det til tilhørerne.

NB: Kurset er ikke live, så du kan se det igen flere gange.

Scroll to Top