Kan humor have en betydning for, om du bliver overtalt til at købe noget? Måske?
Man kan i hvert fald sige, at gode sælgere ofte er gode til at skabe en relation til den person, de sælger noget til. De er gode til at skabe det vi kalder ”kemi” mellem sig selv og kunden. Jeg har selv brugt den samme optiker i årevis, fordi vi har en god kemi. Vi kan spille verbal ”ping-pong” og få hinanden til at grine.
Man lavede nogle undersøgelser, for år tilbage, hvor man undersøgte om humor havde en effekt i en forhandlingssituation. I det her tilfælde omkring køb af et maleri.
Sælgeren sagde på et tidspunkt til kunden: ”OK mit sidste tilbud er 100 dollars, men så får du også et af mine kæledyr med i handlen”. Det viste sig, at kunden var parat til at betale et højere beløb for et tilbud, hvor der indgik humor end for et tilbud, hvor der ikke indgik humor i dialogen.
Det fremgik aldrig helt klart af forskningen, hvorfor det var sådan. Men et af buddene er, at sælgeren får kunden til at slappe af. Sælgeren signalerer, at han ikke tager salget alt for seriøst. På den måde føler kunden sig mindre presset – og jo mindre pressede vi føler os, jo mere tilbøjelige er vi til at købe. Samtidig lader vi os også charmere af humor. Vi kan simpelthen bedre lide folk, som har et glimt i øjet end de – f.eks. sælgere – som virker alt for stive og selvhøjtidelige.
Du kan læse meget mere om mine foredrag her
DEN MENTALE SUNDHEDSUGE VAR FORRYGENDE
Jeg fik besøgt 11 arbejdspladser på 5 dage i Den Mentale Sundhedsuge (uge 41). Det var en fornøjelse at kigge forbi Vejle, Struer, Gråsten, København, Frederikssund, Odense, Aarhus, Haderslev, Brønderslev, Randers og Grenå. Her er lidt stemningsbilleder fra turen. Måske ses vi til næste år på din arbejdsplads?
DET ER HÅRDT AT VÆRE SÆLGER
Computersælger: ”Denne computer vil kunne nedsætte din arbejdsbyrde med 50%”
Kunde: ”Fantastisk. Så vil jeg gerne købe to af dem.”
Salgschef: “Hvor mange ordrer fik du så i dag?”
Sælger: “To”
Salgschef: “Tillykke! Hvad var det for ordrer?”
Sælger: “”Skrid herfra!” og ”Kom aldrig igen!””