Kan humor krænke?

Der er slet ingen tvivl om, at humor kan være krænkende. Hvis vi laver sjov med noget eller nogen, så er chancen der også for at noget eller nogen føler, det er krænkende.

Lige præcis mænd og kvinder og seksualitet er nogle af de emner, der bliver joket allermest med. Fordi det er de emner, hvor vi har den største fælles referenceramme.

Vi skal til at passe bedre på hinanden ude på vores arbejdspladser. Men vi skal også til at passe på, at vi ikke mister munterheden, fordi vi bliver bange for at støde nogen.

Det bedste og hurtigste råd at følge er: Hold humoren på din egen ”banehalvdel”.

Jeg skulle hente en bog for min kone på vores bibliotek, som handlede om mode. På biblioteket mødte jeg en helt klassisk bibliotekar. Hun levede op til alle klicheerne. Knold i nakken, fodformede sko og fløjlsbukser. Jeg spurgte hende:
Kan du sige mig, hvor bøgerne om mode står?

Så kiggede hun på mig over halvbrillerne med et glimt i øjet og sagde:
– Ser jeg ud, som om jeg ved, hvor bøgerne om mode står?

Jeg kunne lide hende lige med det samme. Jeg smilede meget bredt.

Det var rigtig sjovt. Men det var, fordi det var hende selv, som sagde det. Det var hendes overskud og blik på sig selv, der var morsomt. Hvis vi havde vendt det om og jeg havde sagt: ”Men det kan godt være det ikke er dig, jeg skal spørge om, hvor bøgerne om mode står?” Så havde det været flabet og ubehageligt.

Det vil være frygteligt, hvis vi begynder at undgå at lave sjov og bruge humor på vores arbejdsplads. Men vi skal måske til at blive mere bevidste om, hvordan vi bruger den. Vi skal blive bedre til at huske, at humor er et samspil mellem mennesker og ikke en måde at hævde os selv på.

Husk, at selvironi er at du laver sjov med dig selv – ikke at du siger noget grimt om nogle andre og så siger: ”Hvad fanden har du ikke nogen selvironi?” Selvironi er noget vi selv spiller på banen – ikke noget som kan forceres af andre.


DSCF3654.jpg

JULEAFSLUTNING ONLINE?

I foråret fik jeg en dygtig filmmand til at optage mit foredrag, så det kan opleves på din computer, hvis du arbejder hjemme. Vi har gjort alt hvad vi kunne for at det skal føles som en hyggelig og intim oplevelse. Bl.a. er det indspillet i nogle smukke omgivelser, så du ikke bare ser mig stå foran en kedelig hvid væg.

Vi har fået rigtig god respons på indspilningen. En af vores kunder skrev efterfølgende:
”Pga. Covid-19 situationen og restriktioner m.v foreslog One Decision, at vi kunne opleve Rune Green til et online foredrag på ca. 1 time. Temaet var ”Humor og trivsel på arbejdspladsen” som vores salgsorganisation tog rigtig godt imod. Der blev grinet – og draget paraleller til egen hverdag, hvor den ”gode” humor nok vil blive brugt endnu mere fremover….  Rune Green gjorde det mere levende end vi kunne forvente, så det var et super alternativ til ”live” session.”


RandersBibTrumpBiden.jpgBIBLIOTEK MED HUMOR

Mit lokale bibliotek sætter fokus på det kommende præsidentvalg i USA på denne her måde.

Så kan man jo selv vælge, hvem man helst vil aflevere sine bøger til. Måske er lånetiden af Det Hvide Hus ved at løbe ud for en af kandidaterne?

HUSK At holde dig munter!

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Online kursus i at blive en underholdende formidler

"SJOVT DU SIGER DET"

Her giver jeg værktøjer til: Hvordan du fortæller en historie, så den virker. Hvordan du får en anekdote til at virke, så publikum griner af den.

Hvordan du skriver en joke og hvordan du forbereder dig til at levere det til tilhørerne.

NB: Kurset er ikke live, så du kan se det igen flere gange.

Scroll to Top