Værktøj til frustrationer

Nu er mange af os tilbage efter sommerferien. Det er dejligt med ferie, men lad os se i øjnene, at der kan opstå situationer på ferien, som kan være frustrerende. Et barn, der taber en is, som vi lige har købt til 50 kroner. Et tog som er forsinket. En servitrice, som ikke kan finde vores reservation. I sådanne situationer kan det være svært at holde hovedet koldt og ikke begynde at råbe af nogen. Når vi oplever frustration er det meget menneskeligt at blive udad-reagerende.

En af mine venner var ansat på en ungdomsskole i Aarhus. En af drengene kunne blive meget, meget vred og udad-reagerende. Det var simpelthen en helt fysik ting. Så hun sagde til ham: ”Inden vi taler sammen, så skal du gå ud og løbe to gange rundt om bygningen for lige at komme af med dampen.” Når han så havde gjort det, så kunne hun tale fornuftig med ham om, hvad der var sket.

Vi glemmer, at vi også kan reagerer fysisk på frustrationer. En måde vi kan håndtere frustrationerne på er, at vi kan vi kan trække os fra situationen og evt. slå i en pude, tælle til 100 eller løbe en tur, så vi undgår at råbe af f.eks. kollegaer eller børn. Når den fysiske del af frustrationen er tonet ned, så kan vi begynde at løse situationen på en fornuftig måde. Men nogen gange så skal vi erkende, at vi først har brug for at afreagere – og det er også OK. Så længe vi kanaliserer vreden ind i løbeture m.v.



HISTORIER I HAVEN

Igen i år havde jeg fornøjelsen af at deltage i ”Historier i Haven” i Randers. Omkring 200 mennesker var mødt op for at høre gode historier fortalt af erfarne storytellers. Jeg var så privilegeret at dele scene med fantastiske Carsten Islington, som er en af Danmarks absolut bedste historiefortællere. Carsten har haft et fantastisk liv og han kan som få fortælle om det med meget stor humor og selvironi. Hvis du får chancen for at høre ham fortælle, så grib den.


HUMOR FRA FRUSTRATIONER

Meget humor kommer ud af vores reaktion på noget som vi bliver frustreret eller irriteret over. Her et par eksempler fra mit eget liv:

* Endnu engang mødte der mig et ulækkert toilet på en rasteplads, men så opdagede jeg et skilt, hvor der stod:
”Såfremt at vores toiletter ikke lever op til, hvad du havde forventet – så henvend dig i cafeen”
Jeg smilte og tænkte: ”Så har jeg jo ingen grund til at klage. Der stank af urin, der var beskidt på gulvet og der manglede sæbe… Så det hele var egentlig helt, som jeg havde forventet”.

* Jeg stod bagved en mand i et supermarked. Ekspedienten sagde: ”Skal det være på beløbet?” – og jeg kunne høre i mandens stemme, at han bare ikke gad, at svare det sammen på det spørgsmål, som han havde gjort 1000 gange før, så han svarede:
”Nej – hvis du vil sælge det endnu billigere er det OK med mig. ”

* Vi besøgte min svigermor og fra vi kom ind af døren talte hun om, hvor træt hun var af at hun ikke havde fået rengjort sin ovn inden vi kom. Hun blev ved med at tale om det. Det var ret irriterende. ”Jeg skulle have nået at rengøre den ovn”. Til sidst sagde min kone: ”Nej – men godt, at du bliver ved med at tale om den – for på den måde er den jo heldigvis stadig i vores tanker.” Så hørte vi ikke mere om den ovn.


HUSK At holde dig munter


Månedligt grin i indbakken 😊

Én mail. Én gang om måneden. Fyldt med gode råd, finurlige betragtninger og en munter kommentar eller tre.

Please enter your name.
Please enter a valid email address.
Something went wrong. Please check your entries and try again.
Scroll to Top