DET FANTASTISKE VED SMALL-TALK
Jeg tror, vi alle sammen har prøvet at være i en sammenhæng, hvor et menneske, som vi ikke kender, er begyndt at tale til os f.eks. ved et busstoppested. Desværre er vores reaktion ofte, at vi bliver irriterede og håber, at de snart stopper, hvis vi svarer kort og uimødekommende. Men jeg opfordrer til, at vi tager samtalen, for som i alt andet som er ukendt, kan der ligge gode oplevelser i den anden ende…
Min søn er meget glad for musik fra 1960’erne og 1970’erne, så da singer-songwriter-legenden Gilbert O’Sullivan (ham som bl.a. skrev hittet ”Alone Again – Naturally”) gav koncert i Danmark, skulle vi naturligvis ind og se det. Det var en god koncert og i pausen gik min datter, som også var med og jeg en tur rundt i salen. Pludselig var der en venlig engelsk kvinde som henvendte sig til min datter: ”Are you enjoying the concert?” Min datter sagde, at hun var vild med den. ”That’s my dad”, sagde hun så. Det var Gilbert O’Sullivans datter, som vi var faldet i snak med. Hun inviterede os og resten af familien til at møde hendes far efter koncerten. Det gjorde vi så og havde en samtale med en meget imødekommende stjerne og hans familie.
En god oplevelse, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke havde small-talket med en fremmed engelsk dame. Igennem tiden har jeg hørt de mest fantastiske historier fra mennesker, som jeg tilfældigt er faldet i snak med. Jeg har også mødt tosser, som var ubehagelige. Men det er meget, meget sjældent. Så jeg opfordrer kraftigt til small-talk, hvis man vil have gode oplevelser i sin dagligdag.
AT GENKENDE ELLER IKKE AT GENKENDE
En helt almindelig mand fra USA havde denne oplevelse:
”Min kone og jeg var på vandretur op af en bakke. Vi var lidt presset på tid, så vi besluttede at gå ned igen uden at nå toppen. Vi fortsætter lidt og møder så nogle mennesker som er på vej ned. Min kone stopper dem, og vi falder i snak om ruten og min kone spørger dem hvor lang tid det ville have taget, hvis vi fortsatte op til toppen. De svarer og vi taler sammen i et stykke tid. Bagefter sagde jeg til min kone: ”Du ved godt, det var Tom Hanks du talte med, ikke?” Det havde hun absolut ingen anelse om. Det griner vi stadig af.
